+45 93 100 112 Espergærde Centret, Vester Torv 14, 3060 Espergærde

Hvem er vi

Café Kaffeblomst ejes i fællesskab af Annemarie Elgstrøm og Jan Mathiesen. Vi er begge lokale og har boet i eller omkring Espergærde hele vores liv og vi længe haft lyst til at lave et eller andet for Espergærde og især Centret.

Annemarie og Jan er i forvejen kendte i Espergærde Centret. Annemarie har tidligere igennem 17 år drevet børnetøjsbutikken Marie Marolle og Jan har ligeledes igennem rigtig mange år drevet BlomsterHjørnet. Sammen med deres skønne team har de alt det der skal til for at lave den perfekte café.

Hos Café Kaffeblomst bliver du mødt med en følelse af varme, hygge og vores kendte hjemmelavede smørrebrød, sandwich og kager.

Vi gør os rigtig umage for at du føler dig velkommen og har det hyggeligt i vores hjemmelige omgivelser og hyggelige indretning.

Alle vores møbler har vi enten fået foræret med kærlighed eller vi har købt dem og samtidig fået historierne om hvem møblerne har tilhørt og hvor de har stået før. På samme måde er vores malerier og billeder kommet til vores café båret af kærlighed og historier.

Vi har f.eks. fået Danmarks ældste biografstol doneret af Nina der også har doneret et af hendes flotte malerier til Caféen. Per Tærsbøl og Helge Mørdrup Jensen har doneret talrige billeder af det gamle Espergærde som hænger på væggen på vej ned i kælderen.

Det er den stemning du træder ind i, når du kommer til Café Kaffeblomst.

Vi byder dig derfor hjerteligt velkommen til vores dejlige

Café Kaffeblomst

Åbningstider
09:00 – 18:00 Mandag – torsdag
09:00 – 20:00 Fredag (eller efter behov)
09:00 – 16:00 Lørdag
Søndag efter behov

Ring til tlf. 93 100 112 for bestilling.